La la Las Vegas
Las Vegas, drømmen om at vinde den store gevinst på et casino lige der midt i ørkenen, hvor højhuse, hoteller, og springvand stråler side om side med de mange lystavler og lysaviser. Jeg kan forestille mig, at det er en hel speciel oplevelse at komme til Las Vegas, men jeg tror bestemt også, at man skal passe på, man ikke får brugt en masse penge. Det kan nok hurtigt være nemt, at man bliver fristet af at vinde den helt store gevinst. Særligt hvis man har vundet lidt, og man så tror, at man kan blive ved med at vinde.
Omvendt må det også være en kæmpe oplevelse, sådan at se Las Vegas ‘in real life’. Det er jo ellers kun noget, man har set i tv og i biografen, når man har set en af de mange amerikanske film, hvor der enten skal laves et kup på et af casinoerne, eller man i stedet følger en flok unge gutter, som holder polterabend med alt, hvad der dertil hører i Las Vegas. Jo der er masser af oplevelser i Las Vegas.